Patienternes historier

IVF behandling
Jeg vil give min varmeste anbefaling til Fertilitetsklinikken Trianglen i Hellerup. Vi har i vores kamp om begge vores børn, oplevet mange læger og sygeplejersker igennem årene. Men aldrig er vi blevet mødt af så imødekommende, professionelle og hjertevarmt personale. Man er ikke i tvivl om, at det er en klinik, hvor de sætter deres patient øverst, stiler efter resultater, og husker mennesket bag.
Louise

Ægdonation
Efter at have stået på venteliste til donoræg i det offentlige i en del år, valgte vi at tage sagen i egen hånd. Vi kontaktede fertilitetsklinik Trianglen i håbet om at de kunne hjælpe os med at finde en ægdonor og forhåbentlig opnå en graviditet. Vi oplevede en rigtig god modtagelse på klinikken og de satte sig ind i vores konkrete sag, og gjorde en aktiv indsats for at finde et donormatch til os.
De vejledte os grundigt i forhold til behandlingens forløb og var samtidig også forstående overfor vores egne ønsker om brug af alternativ behandling såsom akupunktur og zoneterapi, til at forbedre vores chancer for at blive gravide. Vi var så heldige at det lykkedes at blive gravide i første forsøg, og har kun været tilfredse med forløbet såvel som modtagelsen og kontakten til personalet hos Trianglen. Vi vender helt sikkert tilbage til Trianglen, når vi er klar til en lillesøster eller bror.
Trine

Læs også Fertilitetsklinikkens Trianglens anmeldelser på Trustpilot her

Man ser babyer alle vegne...
Når man er ufrivillig barnløs ser man babyer alle vegne - og det er ikke altid helt let. Første gang jeg trådte ind på Trianglen, fik jeg defor hurtigt en klump i halsen, da jeg så de mange billeder af små smukke drenge og piger, der fyldte væggen. Heldigvis fandt jeg hurtigt ud af, at det selvfølgeligt blot var symbol på, hvor fantastisk dygtige fertilitetslægerne er til at gøre deres "kunder" gravide. 
Min mand og jeg har i dag tre børn, og hver gang vi kører gennem Hellerup, fortæller vi dem, at det faktisk er her, de er blevet "lavet". Fertilitetsbehandling kan være hårdt og stressende, men på Trianglen har vi været i de tryggeste hænder. Lægerne er super kompetente, og stedet har en hyggelig og varm atmosfære. Min mand og jeg er ubeskriveligt taknemmelige for vores gode oplevelser på Trianglen, og kan varmt anbefale klinikken til alle - som ikke alene ønsker sig et barn, men også har bruge for at føle sig trygge og forstået gennem den til tider svære proces.

Liselotte 

Projekt Baby
Vi har nu andet barn på vej, "lavet" på Trianglen. Selv om det kan være et opslidende forløb med medicin, kontroller og skuffelse over endnu en negativ graviditestest, så følte vi hele tiden, at der var en lægefaglig velbegrundet tro på, at det nok skulle lykkes at blive gravid og at der ville komme et barn ud af vores anstrengelser. Trianglens læger var alle imødekommende og meget professionelle i deres tilgang til os som par og hvilken behandling, der var nødvendig i vores situation. Min kæreste og jeg vil til enhver tid anbefale Trianglen til andre par i fertilitetsproblemer, fordi de arbejder seriøst og professionelt, der er en tryg atmosfære og fordi deres gode resultater både for os og for andre par taler for sig selv.
Benedikte
 

Smertefri ægudtagning hos Trianglen 

Jeg var meget nervøs, da jeg skulle have taget æg ud første gang hos Trianglen, men blev positiv overrasket. Vildt at noget, jeg har frygtet så meget, ender med at være en ”hyggelig” tur på klinikken. Man bliver mødt at det rareste personale. Jeg har været til flere ægudtagninger på Trianglen, og det er med ro i maven og sindet, at jeg er taget afsted hver gang.

Anæstesisygeplejersken tager imod én, måler blodtryk, hvor efter der bliver lagt en venflon i blodåren - og så er man klar. Når man lægger sig op på briksen får man smertedækkende medicin igennem blodåren, inden selve lokalbedøvelsen i skedetoppen, så det stik mærkede jeg ikke. Man bliver lidt 'glad' af den smertedækkende medicin, og er ved bevidsthed og er vågen hele vejen igennem - og jeg var fuldt smertedækket.

Under selve indgrebet holder anæstesisygelejerske én i hånden, det er meget rart, hvis man ikke kan have én med til ægudtagningen. Personalet er så søde og opmærksomme, og man føler sig meget tryg og godt tilpas, imens man ligger der. Når lægen er færdig med at tage æg ud, kommer man ind i hvilestuen, hvor der igen er nogle søde sygeplejersker, der tager sig af én, og sørger for at man får kiks og saft at drikke - hvilket er rart efter man har fastet hele morgenen. Efter ca. en halv times tid var jeg klar til at tage hjem igen.
S.